Udskriv

Simon Krohn: Vejrtrækning - nøgle til velvære

Holdnummer: 6086
Første møde: 5. december 2021 09:30
Ugedag: søndag
Status: Venteliste
Underviser: Simon Krohn
 
Beskrivelse:

 Vejrtrækningen – en nøgle til velvære En yogaworkshop med Simon Krohn 

Søndag d. 5. december kl.9:30-15:30 ( frokostpause 12-13) Pris: 750 kr.

Du trækker vejret cirka 17.000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker, hvordan du har det. Hvis din vejrtrækning er anspændt, kan det således holde dig fanget i en tilstand af uro, og omvendt kan vejrtrækningen føre til tilstande af dyb fred og harmoni. Derfor har vejrtrækningen altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen. 

Simon Krohn har arbejdet med vejrtrækningen i 25 år og har netop skrevet en bog om emnet. På workshoppen deler han sine greatest hits af teknikker til at skabe indre fred og harmoni gennem vejrtrækningen. Vi skal altså ikke blot forstå vejrtrækningens potentiale, vi skal også opleve det i egen krop. I løbet af workshoppen skal vi afprøve forskellige måder at arbejde med vejrtrækningen, mens vi dyrker yoga, og vi skal lave en række klassiske vejrtrækningsteknikker. Selvom vi skal lave en del yoga, behøver du hverken at være smidig eller hjemmevant med yoga. Du skal bare have en vejrtrækning og have lyst til at lære den bedre at kende. 

Om Simon Krohn

Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere. Han er forfatter til den anmelderroste bog ”Nærmere noget” og har netop udgivet bogen ”Liv og luft”.  

 Læs mere om Simon på: www.mindyourself.dk   

 Ledige pladser Ledige pladser Få pladser Få pladser Venteliste Venteliste Afsluttet Afsluttet

 

 
Lektioner: 8,00
Priser:
Kursuspris DKK 750,00
Pensionist/Efterlønner DKK 650,00
Studerende/SU berettiget DKK 650,00
Tilmeld
Tilbage

Mødegange

Start Slut Lektioner Lokation
05-12-2021 09:30 05-12-2021 15:30 8,00 Tolderlundsvej 7 - stor sal - Nordisk Yoga