Brystopererede kvinder
BEMÆRK: Holdet er et helårshold.
På dette kropsbevidsthedskursus for brystopererede kvinder, lærer du, hvordan du kan opbygge en krop i balance med øvelser, der passer til din helbredstilstand. Der fokuseres på diverse følgevirkninger efter operation og evt. strålebehandling. Undervisningen består således af praktiske øvelser med tilhørende relevant teori. Du kan først starte på kurset, når du er færdig med genoptræning i offentligt regi og tidligst 6 måneder efter operationen.
Medbring liggeunderlag og pude.
Underviseren er fysioterapeut
Vi har modtaget en flot donation til GOK-Thisteds aktiviteter for brystopererede. Fonden kaldes Løssl-fonden. I overensstemmelse med retningslinierne for donationens anvendelse, er prisen 33% billigere på dette hold end på andre hold med tilsvarende timetal.
Der er mulighed for løbende start på holdet.
Kurset henvender sig primært til deltagere med fysiske skavanker, som kræver specielle hensyn, og foregår derfor på et lille hold (max. 9 deltagere).
Hvis du har skavanker, som underviseren skal tage hensyn til, bedes du udfylde en "handicaperklæring" - find den her
Tilmeld